Vejrup Kirke

- af Johanne Madsen til Vejrup Sognearkiv

Den første kirke i Vejrup var en trækirke, som lå på samme sted som den nuværende. Omkring år 1100 blev der bygget en anden kirke af kampe- og tufsten. Kirken bestod af kor og skib, først senere blev der bygget tårn og våbenhus til.

Første gang Vejrup kirke blev omtalt var i året 1290, da en mand ved navn Jacob Popp læste en sjælemesse i Ribe domkirke. I tiden derefter gik kirken imidlertid i forfald. Under år 1340 findes der i fortegnelsen over kirker i Ribe stift (kaldet Ribe oldemor) en tilføjelse under Vejrup (Wyttarp) kirke, som siger at den er "desolata", hvilket betyder forladt øde. Som ødekirke kom den til at ligge i mange år. Netop på denne tid hærgede pesten "den sorte død", og befolkningen i Vejrup var næsten uddød. Det var ingen til at bruge kirken, og derfor ingen penge til vedligeholde den.

Som følge deraf, forfaldt den derfor mere og mere. I den forbindelse kan det have sin interesse at se på befolkningstallet i Vejrup sogn: Omkring 1350 var der altså næsten ingen mennesker. Så sent som i 1800 var der kun 265. I 1850 var der tallet steget til 395, i 1901 til 729, i 1925 til 991 og i 1965 var befolkningstallet 1168.

Kirketårnet og kapel blev opført i 1943-44, og samtidig fortoges en restaurering af kirkens indre. Der blev tillige anskaffet et centralvarmefyr med varmluftsblæser.

Arkitekt J. K Jepsen, Kolding forestod projektet, murerarbejdet blev udført af Mads Bolding og August Michaelsen og tømrerarbejdet af Chr. Lauridsen. Byggeudgifterne beløb sig til i alt kr. 70.346,68. Kirkens genåbning efter restaureringen fandt sted Påskedag den 9 april 1944. Den smukke højtidelighed blev ledet af biskop Scharling Ribe.

Til at begynde med var der hverken bænke, prædikestol eller stole i kirken. Det er først kommet til efter reformationen. Der har sikkert fra allerførste tid været et stenalter. Det nuværende alterbord og prædikestolen er fra omkring 1560-1580, altså ca 400 år gamle.

Prædikestolen bærer følgende inskription: "I dag, når I hører hans røst, forhærder ikke eders hjerter. Hebr.4.7. Herre, til hvem skal vi gå hen; Du har det evige livs ord. Johs. 6,68. Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. Luk.11,28. Anno 1944".

Altertavlen fra 1902, er malet af H. Dohm, og senere restaureret af kunstmaler Skov, Bramming. Døbefonden er en glat, romansk granitfont på ny fod og et nederlandsk messingfad med dreven fremstilling af en hest. På alteret er to balusterformede baroklysestager. Nyt altersølv, dog med en medtagen disk fra gotisk tid. Døbefonden har oprindelig stået nede ved døren, et tegn på, at man ved dåben går ind i Guds rige.

Af ældre ting findes på nordre mur et lille krucifiks, som sandsynligvis er fra katolsk tid før 1536. Der er et "håndtag" på det, hvilket tyder på at det har været brugt når man gik i procession. Et skrøbeligt Mariabillede med barnet, kaldet Mardonnafiguren, står i nichen hvor den nordlige indgangsdør - kvindedøren - tidligere har været. Figuren, fra omkring 1500 tallet, er ca. 1 meter høj. I efteråret 1976 blev 5 smukke lampetter sat op i kirkerummet og et høreanlæg (teleslynge) installeret.

Den gamle kirkeklokke bærer følgende inskription: "Me fecit De grave. Amsterdam anno 1730", på dansk: "Mig lavede De Grave, Amsterdam år 1730". Den 22 december 1972 fik Vejrup kirke klokke nr. 2, hvis rene malmvægt er ca. 200 kg. Den kom fra et støberi i Holland, og blev leveret af August Nielsen, Vejle. Støbested og årstal er støbt ind i klokken, foruden to linier af Grundtvigs salme, "Kirken den er et gammelt hus": "Kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung."