Sct. Ansgar Kirke

Fyrre år efter Brammings grundlæggelse, i årene 1914-15, blev Sct. Ansgar Kirke bygget, og indviet den 12 december 1915. Kirkens arkitekt, Harald Lønborg-Jensen, København, var kendt for byggeriet af Stenderup og Skovlund kirker, ligesom han senere skulle stå for ombygningen af Hejnsvig og Grindsted kirker. Kirken er opført i tegl af murermester Anders Olsen Skjærbæk fra Bramming. Som næsten alle Kirker vender den øst-vest, men afviger en smule i nordlig retning. Kirkens langmure og hjørner støttes af stræbepiller der afsluttes et stykke under taget. På koret har gesimsen en spærstikfrise, og gesimsen på skibet ledsages af et savskifte. Vinduerne er falsede og spidsbuede. Både skibets og korets østgavle er glatte, mens der er højblændinger med stigende rundbuer på våbenhuset og tilbygningen mod nord. Tårnet med kirkeuret, som har urskiver mod øst, syd og vest, har et let opskalket pyramidespir og er bygget ind i skibets vestlige del. Uret blev opsat i 1965.

Det indre af kirken overdækkes af krydshvælv- dog ikke våbenhuset. Skibets hvælv bæres af kraftige skjold- og gjordebuer. Ribberne i korhvælvet og i skibets øst- og vesthjørner bliver båret af konsoller, der har form af menneske-hoveder. De skulle forestille nogle af de håndværkere som var med til at bygge kirken. Den nordre tilbygning var i sin tid ligkapel, men blev ved ombygningen af kirken i 1985 inddraget i kirken som korsarm. Et nyt ligkapel blev bygget i 1966. To år senere, i 1968, blev kirkens tegltag udskiftet og i 1985 skete en omfattende indvendig restaurering. Siden 1988 fremtræder inventaret med en olivengrøn grundfarve, som går igen i de stoffer der er brugt i rummet. Farven suppleres af brune og sorte toner. Oprindeligt var farverne mørkegrønne, men var i 20 år, inden ændringen, afløst af en hvidgrå grundtone. Altertavlen er udført af billedskærer Rasmussen fra Bramming. Den har form som en hollandsk fløjaltertavle med skønvirkeornamenter, som var moderne omkring 1. Verdenskrig, og har et maleri af Simon og Anna (signeret Johanne Cramer Brask). På siderne er der ti mindre malerier af Jesu barndoms- og lidelseshistorie og af engle. I alteret har vi alterkanden - en gave fra den grundtvigianske kvindekreds fra 1964 - og altersølvet, som blev skænket af byens første sognepræst J.P. Hovgaard (1903-22). Kun alterstagerne har en høj alder; de er måske fra omkring 1700, 31 cm høje og med klokkeformet fodskål på kugletæer og balusterskaft. Den syvarmede lysestage er resultatet af en basar, som østerlandsmissionen holdt i 1934. Døbefonden er af rødlig granit med romansk kerne, men nyhugget i 1915, hvor den nok også fik ny fod. Siden 1969 har den været placeret foran åbningen til nordkapellet. Krucifikset i korbuen er nok galvanoplastik arbejde, altså en afstøbning der er lavet ved hjælp af en galvanisk proces. Prædikestolen er i renæssancestil med joniske hjørnesøjler. Stolestaderne har glatte gavle med topvolut i skønvirkestil som altertavlen. Orglet er Frobenius (1948), og den oprindelige orgelfacade kom først til Fruering og senere til Hylke (århus Amt). Lysekronerne er i renæssancestil og en gave fra Grundtvigianerne (Kirkeligt samfund) fra 1928, 1939 og 1955. I kirken findes også et maleri af J.P. Hovgaard. Bygningen af Sct. Ansgar Kirke var med til at gøre Bramming til en rigtig by. Der havde været arbejdet på at få en kirke allerede fra 1898. Præsten kom i 1903 og præstegården året efter. Det var oprindeligt Borgerforeningen der var drivkraft i initiativerne til at få en kirke, men først da forstander J.N. Brande fra Bramming Efterskole gik ind i sagen, skete der noget. Der blev holdt møder og lavet indsamlinger. Af kirkens byggesum på 32000 kom de 14000 fra byens indbyggere - med et sogn på omkring 1500 indbyggere var det en stor sum penge dengang.