Herregårdene på egnen

Vi har tre gamle herregårde i den nuværende Bramming Kommune: Riber Kjærgård, Endrupholm og Bramming Hovedgård. Gennem flere århundrede var disse tre herregårde helt dominerende i egnen her. Ejerne var kendte og betydelige gamle danske adelsslægter. Der førtes stort hus på alle tre herregårde med mange ansatte, forvaltere, ridefogeder, ladefogeder, husjomfruer med mere eller mindre fornemme titler, samt skytter m. m. Desuden var der jo de mere gemene tjenestefolk, der nok oftest har været bondesønner og døtre fra egnen, der sikkert har oplevet meget under deres tjeneste på herregårdene og sikkert har haft mange "gode" historier fra herregården at fortælle, når de på fridage eller aftener var på besøg hjemme hos deres forældre i deres respektive hjem. De adelige på de tre herregårde, var for manges vedkommende beslægtede og har vel besøgt hinanden ved festlige lejligheder, ligesom der selvfølgelig også har været fornemme gæster fra andre egne af landet. Ja, det har ikke været kedeligt at være opvarterpige ved slige lejligheder. Alle bøndergårde i den nuværende Bramming Kommune hørte under de tre herregårde som fæstegårde. Fæstebønderne skulle gøre hoveriarbejde på herregårdene som delvis betaling for at måtte bo på og drive deres "egne" gårde, som herremanden ejede. Man må vel medgive at disse fornemme gårde med deres adelige beboere kastede en vis glans over livet i vore vestjyske landsbyer her, idet herregårdene har været midtpunktet, hvorom meget drejede sig. Dog havde bønderne, skønt de ikke ejede deres gårde, en vis selvstændighed. De havde deres landsbylove og deres bystævner, som herremanden ikke kunne blande sig i. De havde deres herredsting, hvor herremanden selvfølgelig også kunne møde, men hvor han stod på mere lige fod med bønderne, der var valgte sandemænd - 8 i hvert herred - samt også kunne have andre beføjelser. Forholdet mellem herremanden og hans bønder kunne være godt, men selvfølgelig ind imellem også være mindre godt hvis der opstod uenighed. Træhesten eller andre onde ting har jeg ikke hørt tale på vore tre herregårde. Som vestjyde kan man glæde sig over, at det var tre ældgamle adelsslægter, Lange, Vind og Krag, der var de første besiddere på vore tre herregårde, og de to sidstnævnte skulle gennem efterkommere i mange generationer, som ganske vist ved giftermål blev blandet op med andre adelsslægter, i flere århundreder komme til spille en betydelig rolle som godsbesiddere her, men også - for enkelte vedkommende - i Danmarks historie.

Slægten Lange var ud af jysk ur-adel med tre røde roser i sølv i deres våbenskjold.	Slægten Vind var ligeledes af jysk ur-adel med et sort hestehoved i guld med sølvbidsel og tømme i Våbenskjoldet.	Også Slægten Krag var af jysk ur-adel med tre sorte krager i Våbenskjoldet.

Flere mænd fra alle tre slægter har haft betydelige stillinger i vort lands tjeneste. Ud over disse slægter, har også slægten Øllgaard-Fabricius haft betydning for egnen. Der er udgivet en bog om dette emne med titlen "Madame Fabricius til Bramming". Alle tre herregårde er i dag overordentlig velholdte og meget smukt restaureret. Som de ser ud nu, syntes de at kunne stå gennem århundrede fremover. Bogen om de tre sydvestjyske herregårde og om de herremænd og fruer der har levet på dem, er skrevet af Vagn M. Husted. Den er værd at læse hvis du vil vide mere om dette emne. Bogen kan købes på Bramming Egnsmuseum.