Suderkroggård
Artikel fra Lokalårbogen 1999 af Dagmar og Hans Sommerlund, Vejrup
|
Suderkroggård er beliggende i Grisbæk 4 km nord for Vejrup by, og gårdens arealer ligger langs Sneum å. Nogen eng i Vejrup og Grisbæk mark henlagdes 1440 til Birgittes Kapel i Ribe Domkirke. 1420 gav Kirstine Jes Madsens enke til Ribe Domkirke 1 gård i Grimstrup by, hvori Nis Suder bor, tilligemed det halve Grimstrup mark og gårdens andet tilliggende; det halve mark har altså hørt under Grimstrup, og man kunne antage, at hermed menes gården Suderkrog, der kan have navn efter Nis Suder, men der er også fra familien fortalt, at navnet "Suderkrog", stammer fra en tid , da man fangede fisken "Suder" i åløbet, som kroger sig i slyngninger nord for gården. Hvad der så er det rigtige vides ikke, om Nis Suder der har givet gården navn, eller gården har givet ham navnet Suder. Suderkrog var i 1651 en ½ gård, af dens 9 tægter nævnes 1683 Tøørehøjtægt og Stengrudtægt. Dens og Grisbæk marker strakte sig til "Gest og Geståen", som den altså hed endnu i 1683. Nørre Grisbæk var i 1683 1 gård, der havde 9 tægter, én hed Sorthøjstægt og én Møllehøjstægt. Sdr. Grisbæk var i 1651 en ½ gård og havde i 1683 9 tægter, af hvilken én hed Blanketægt. I 1690erne var der grænsestridigheder mellem Vejrup og Aastrup sogne om mose- og græsningsarealer. I Grisbæk og Bolding blev man i 1696 enig om at stævne 10 Terplingbønder for Herredsretten. Mange vidner indkaldtes, især gamle folk der kunne huske langt tilbage. Blandt dem var Dorte Povels datter fra Fåborg sogn, hun var 85 år og kunne huske 65 år tilbage, da hun kom til Grisbæk, og tjente der i syv år, hun svor på at en eng altid hørte til Borggården i Vejrup sogn. Ligeledes fremstod også Mikkel Jespersen, født i Skovbølling og hsas kone Bodil Jepsdatter, født i Suderkrog. De var begge 85 år og kunne huske 70 år tilbage i tiden. Deres vidne-udsagn stemte overens med Dortes, så Terplingbønderne måtte give sig. I 1855 var der på Suderkrog efter den nye matrikel følgende hartkorn: 3 tdr, 6 skpr. 1Fdk. 1½ Album, som omfattende matr.nr. 8a Suderkrog, 1 b Grisbæk, le Grisbæk med i alt 148 tdr. land. Man kan af folketællingslisterne se, at der har været følgende ejere på Suderkrog: 1787 Jeppe Jørgensen, 1801 Peder Jensen, 1834 Niels Christensen, 1850 Chresten Jørgen Jørgensen. I 1886 købte Hermas Kristian Hermansen Suderkroggård, den var meget forsømt, og lyngen var ret nærgående mod de dyrkede agre. Af gårdens 148 tdr. land var de 60 tdr. land hede. Men hustruen Margrethe og Herman Kristian fik snart sat skik på de dyrkede agre, og ca. 10 tdr. land skrænter ned mod åen blev tilplantet for at give læ mod vestenvinden og sandknog. |
 Hedearealerne blev igennem årene opdyrket, og Herman Kristian blev i 1941 tilkendt Hedebrugets sølvbæger for opdyrkning af heden. Han købte i 1923, som den første i Vejrup sogn, en traktor med tilhørende plov. Trods det travle virke med gårdens drift, hindrede det dog ikke Herman Kristian i at yde en indsats i samfundets tjeneste. Han var således medlem af Gørding Vejrup sogneråd fra 1904 til sogneadskillelsen i 1909, og derefter formand for Vejrup sogneråd til 1913, og igen medlem af rådet fra 1917 - 21. Han var også vurderingsmand til ejendomsskyld fra 1904 - 1924 og formand for Hjælpekassen fra 1917 - 1933, desuden var han også med i flre andre bestyrelser. Alle disse tillidshverv medførte, at der gennem årene var mange mennesker, der fik ærinde på Suderkroggård. I 1927 blev gården overdraget til sønnen Peder Bjerre Hermansen og hans hustru Mary. Margrethe og Herman Kristian flyt-tede da over i det nybyggede aftægtshus ved siden af gården, her fejrede de guldbryllup i 1934. (se billede.) Der blev ved handelen oprettet aftægt til sælgeren og hans hustru lydende på:
Vederlagsfri beboelse i det nyopførte hus, 2 l sødmælk daglig, samt skummet mælk og kærnemælk til husholdningen, 10 tdr. gode kartofler årlig, årsforbrug af tørv leveret i hus inden 15. juli, desuden leveres 250 kg blandsæd og 200 kg frisk brødrug årlig. I juli, august, september leveres 8 kg ål. Et får med yngel fodres og græsses. Hvert 1. februar leveres 50 kg fed fersk flæsk uden hoved og ben og til hver jul 7½ kg fersk fårekød. De skal desuden af yderen befordres gratis til og fra kirke, når de måtte ønske det, derudover 60 km årlig.
Margrethe og Herman Kristian levede ders sidste tid i aftægtshuset, som i øvrigt blev nedbrudt og genopført i Glejbjerg i 1947 - 48. I 1930 nedbrændte Suderkroggård, som året efter blev genopført ligeledes som trelænget. |
 Til højre ses aftægtshuset. (Foto: Vejrup sognearkiv) På grund af gårdens beliggenhed, har det altid været et eftertragtet jagt og fiskeriområde, og der var efter gammel hævd opstemningsret ved broen over Sneum å til fiskeri. Ålefangst med net var meget givtig ved tordenvejrsperioder i sommertiden. I 1948 solgte Mary og Peder Bjerre Hermansen gården (der var da ca. 120 tdr. land, idet der var frasolgt nogle arealer) til fire gårdejere i Gørding, der drev den med en bestyrer, de havde den i ca. 3-4 år. Derefter kom Kirstine og Aage Hougesen, udstykkede to husmandsbrug årene 1954 -58 til Karen og Hans Skov Jørgensen og Astrid og Aksel Nielsen. I 1960 solgtes Suderkroggård, der nu er på 57 tdr. land, til Ingrid og Knud Jensen, som i 1988 afhændede den til de nuværende ejere Susanne og Villy Fogh, som nu er ved at plante træer på 12 tdr. land. På Suderkroggård er der, som i jyske hedeegne i de sidste 100 - 200 år, sket en kultivering og beplantning inden for landbruget, der har ændret landskabets karakter til en mindre barsk natur. |