Stejlgårds højene finder du ved Stejlgården, Vardevej 6, lige udenfor Bramming by.
Stejlgårds høje er anlagt af enkeltgravsfolket, men er også senere benyttet til begravelser. Dette ses i form af en sten kiste fra bronzealderen i toppen af den ene høj. Foruden gravformen er det en bestemt oldsagsform, som kendetegner enkeltgravkuturen - stridsøksen eller hammerøksen - som den tidligere blev betegnet. Som det sidste navn siger, er der tale om en "hammer"-lignende økse af sten. De fleste af økserne er omhyggeligt tildannet efter bestemte traditioner i de enkelte stammeområder inden for enkeltgravskulturen. Tidligere var det opfattelsen, at disse økser blev benyttet i kamp og sammen med heste var årsag til den eksplosionsagtige udbredelse af enkeltgravskuturen helt fra områder nord for Sortehavet til Mellemsverige.
I dag er tolkningen af stridsøkserne på trods af navnet mere fredelige; de bliver anset for højt skattede statussymboler for den voksne mand og har næppe været anvendt i kamp, hvor man kendte mere effektive våben, f. eks. bue og pil. I gravene fra Stejlgård fandtes også andre gravgaver, som var højt skattet i datiden; forskellige ravsmykker til både mænd og kvinder og den næsten uundværlige kniv af flint.