Præmiering 1999, Sviegade 45, St Darum

Bevaringsfonden for Bramming Kommune har ved sin præmiering for 1999 vedtaget at fremhæve ejendommen Sviegade 45, St Darum.

Ejendommen præmieres for god renovering
Historie:
Ejendommen er et gammelt boelssted. Ejere kan føres tilbage til 1688. Bygningen var i 1796 et lille fire fags hus.

Bygningen er en vinkelbygning med solret hovedlænge. Huset er grundmuret med hånd-strøgne, tidligere hvidkalket. Storvalmet stråtag. Udkraget hovedgesims, Revledøre og port.

Huset fremstår nu totalt renoveret med nyt stråtag og nye vinduer og døre med bevaring af de mange karakteristiske Darum træk. Der er isat nye revledøre og port med profilerede brædder (flammeret døre og port).

Indvendigt er der skabt en fin moderne lys bolig med udnyttelse af tidligere staldlænge, dels som en del af boligen, dels som værksted. De gamle loftbjælker er bevaret de fleste steder. Renoveringen har stået på siden juni 1997 og er nu næsten færdig. Arbejdet er udført for det meste som hobbyarbejde af ejerne med stor opmærksomhed overfor den gamle bygningstraditioner.

Ejendommen Sviegade 45 fremstår i dag som en værdig repræsentant for de mange fine huse i St. Darum.

Bevaringsfonden i Bramming Kommune.