Bramming Station året i 1913

Beretning fra hæftet "Bramming 1913"
Stationen blev bygget i forbindelse med banens åbning i 1874, men blev udvidet kort efter 1. Verdenskrig. Trafikken blev jo øget i forbindelse med sidebanernes åbning. Til Ribe i 1875 (og 12 år senere videre til den tyske grænse), og til Grindsted i 1916, videre til Brande i 17, for at slutte i Funder (Silkeborg) i 1920. Ved anlægget af sidstnævnte strækning, anvendtes en arbejdsstyrke på ca. 300 mand, væsentligst jyder og bornholmere. Som der står i en kilde: Københavnske jordarbejdere kunne ikke finde sig til rette i de øde egne, hvor der måtte opføres træbarakker, og de forsvandt - uden opsigelse - i løbet af kort tid. Alle strækninger var enkeltsporet, dog blev der lagt dobbeltspor til Esbjerg i 1925.

Det var jo navnlig den første Verdenskrig med den øgede trafik, der betød en opblomstring for stationen - og de tilhørende velhavere, gullaschbaronerne. Men allerede i tiden før kunne man notere den stigning, der på afgørende vis var grundlaget for byens udvikling. Den samlede mængde af gods til og fra Bramming i alle årene 1875 - 90 havde ligget på ca. 3.000 tons gods om året. Den steg i 1895/96 til ca. 8.500 tons og i 1900/01 til 10.000 tons om året. Altså en tredobling på ti år.
K 501 - den første af de nye K-maskiner, leveret fra Nielson i Glasgow i 1894 - foran Bramming Station.

I 1913 afgik der 7 tog mod Esbjerg og 6 mod Lunderskov, samt 4 gange om ugen nattoget med sovevogn fra Esbjerg Havn med forbindelse fra Harwich til København. Englandstoget den modsatte vej standsede ikke i Bramming. Med sovevogn til København, steg du på toget klokken 0,37 og var fremme ved Hovedbanegården klokken 8,12.

Men tog du bumleren kl. 10,21 var du først frem kl.20,32. Forbindelsen til Ribe var 7 tog hver vej. Via Vedsted, der jo var grænsestation til Preussen dengang, var der forbindelse til Hamburg. Med morgentoget 5,35 kunne du være i Hamburg via Glückstadt kl. 11,57, på 6 timer.

I det hele taget er der ikke sket så frygteligt meget med rejsetiden siden 1913. I dag kan du komme til Berlin på 10 timer, men naturligvis var der ikke så mange forbindelser.
Stationens personale var en snes personer - ikke en lille arbejdsplads i en by med ca. 1400 indbyggere. Først kom stationsforstanderen, en betydelig person i byen, på linie med præsten og førstelæreren.

Personalet var derudover:
1 overassistent, 4 assistenter, 1 kontormedhjælper, 2 elever; desuden 2 overportører.

Posthuset blev først bygget i 1917 - og inden den tid foregik det på stationen. Omkring denne tid noterer vi følgende personale:
2 ekspedienter, 3 postbude, 20 landbude foruden 4 postekspedienter (Gørding, Vejrup, Glejbjerg, Agerbæk) 12 portører og 2 hjælpeportører. Til stationen var også knyttet en telegraf, datidens fax.