Artikel fra Lokalårbogen 1998 af Henning Møller, Bramming
I den store jernbanelov af 27. maj 1908, blev det vedtaget, at der skulle bygges en bane fra Funder, over Brande og Grindsted, til Bramming. Denne bane fik hurtig navnet "Den jyske Diagonalbane", eller mere populært "Den skæve bane". Til anlæg af Funder-Bramming banen blev der bevilget kr. 5,3 mio, og de amtskommuner, som banen gennemløb, skulle hver betale kr. 25.000. Loven af 27. maj 1908 betød, at der skulle bygges et antal baner før Funder-Bramming banen, så derfor blev denne først udstukket i landskabet 1913.
Som noget nyt, blev en lang række krydsninger med veje udført ude af niveau, hvilket vil sige, at vej eller bane førtes adskilt over hinanden. Da det mere eller mindre var blevet standard at ekspropriere jord, så der kunne anlægges to spor, gjorde man det også her, hvilket kan ses i dag på de brede broer og megen plads, der er ved siden af sporet. Under byggearbejdet, blev det nødvendigt at opføre baraklejre til arbejdsstyrken på ca. 300 mand, idet det ikke var muligt at få så mange mand indlogeret lokalt i de tyndt befolkede egne, som banen gennemløb. Det kneb flere steder med at finde nok egnet grus, så man måtte lægge sidespor op til 3 - 5 km ud i landskabet for at finde grus i tilstrækkelige mængder.
Banen havde - og har stadig - nogle meget fine stationsbygninger, tegnet af daværende overarkitekt ved DSB, professor Henrich Wenck, som blandt andet også har tegnet Odense Banegård.
Personaleudflugt, sommeren 1916, inden banen åbnede i december (Foto: Bramming Byhistoriske Arkiv)
Den skæve bane blev åbnet i tre afdelinger. Den første del, strækningen Bramming -Grindsted, blev åbnet den 1. december 1916 fra, derefter fulgte den 1. december 1917 strækningen Grindsted - Brande, og til sidst strækningen Brande - Funder, som åbnedes den 1. oktober 1920. Der var oprindelig to trinbrætter på strækningen Bramming - Grindsted, det ene i Vester Bjerndrup, det andet i Horsbøl. Begge blev nedlagt i april 1956.
Stationerne på strækningen lå i Vejrup, Glejbjerg, Agerbæk, Tofterup og Kroager, men alle blev i årene 1968 - 69 nedrykket til trinbrætter. I Grindsted, kun 40 km fra Bramming, var der dengang baner i seks forskellige retninger, men i dag er der kun spor til Bramming.
Den skæve bane var tænkt både som en transitbane fra Nordjylland til Esbjerg og som kulturbane, hvilket den også blev. Desværre havde banen meget dårlige køreplaner, i nogle tilfælde, kunne at et parti let fordærvelige varer nemt være op til to dage undervejs fra Nordjylland til Esbjerg. I sommerkøreplanen for 1925 kun var eet gennemgående persontog i hver retning samt blandetog (gods og personvogne) Persontogene kørte med 60 km/t, mens blandetog kørte med 45 km/t.
I starten var det damplokomotiver, litra J, der kørte på strækningen. I 1930erne kom der flere dieseltog i form af MR motorvogne og diesellokomotiver af typen litra MT. Under anden Verdenskrig kom damplokomoverne igen i brug på banen, idet det kneb med at få olie og diesel. Banen fik også en del militær transport for den tyske værnemagt, når der skete større sabotagehandlinger på andre strækninger. Efter krigen blev motorvogne af typen litra MO et almindeligt syn på banen, og de forsatte frem til banen blev lukket for persontrafik.
Allerede i 1935, begyndte statsbanerne at foreslå lukning af banen på grund af den ringe mængde gods, der blev kørt på strækningen. Det var dog først den 22. januar 1968, da DSB`s generaldirektør nedsatte det såkaldte "sidebaneudvalg", at der kom skred i sagen. Sidebaneudvalget fremlagde nemlig allerede i september samme år en rapport med følgende udtalelse om banen: "Anbefaler nedlæggelse". Ved overgangen til sommerkøreplanen den 23. maj 1971, blev persontrafikken indstillet, men godstrafikken fik lov til at forsætte, og den kører stadigvæk, dog med meget begrænset køreplan.