Suderkroggård
- af Hans Andreasen, Grisbæk
|
Malthøj, som er navnet på en mægtig lynggroet høj, finder du i Bjøvlund plantage ca. 200 meter fra landevejen, midtvejs på den gamle hovedvej A 1 mellem Vejrup og Holsted by. I gamle dage var det vanskelig at se de forskellige sogne og herredsskel, der var jo langt mellem bebyggelser, og landet havde store hedestrækninger. Der var ikke mange naturlige mærker der kunne bruges som skel, derfor brugte man ofte de høje som var i området. I Vestjylland indgår der sådanne høje i næsten alle sogneskel og de steder hvor man havde flere at holde sig til er skellet kommet til at ligge fastere end andre steder. Et sådant skelstykke har vi i Holsted sogn på den ene side og Gørding - Vejrup på den anden side. Her ligger to meget omfangsrige høje med 1 kilometers afstand, hvoraf den nordligste er Malthøj. Ved højen her støder et tredje sogn til, Åstrup sogn. Malthøj er et trebundet skel, som det hed, og det var der åbenbart noget særligt, mystik eller helligt ved. I et trebundet skel kunne man begrave selvmordere eller andre viderværdige personer, når man ville sikre sig at de ikke gik igen, her kunne man møde fanden og gøre aftaler med ham, sommetider blev galgen rejst her. |
 "Æ Bjøvlundtrold", hed rigtig Anders Nissen, var født julenat 1789. Han blev 102 år.I ældre tider blev de brugt som tingsteder. Malthøj har været et af disse tingsteder. Fra ældste har man holdt af at samles her til rådslagning, afgørelser af forskellig art, domsafsigelser; man holdt altså ting, og dermed vel også en slags religiøs sammenkomst. Navnet Malthøj stammer efter al sandsynlighed fra herredstinget da en herredsordning henviste beboerne til et nyt tingsted ved Malt kirke, men at man alligevel holdt fast ved tingstedet ved højen, som lidt efter lidt har taget navn efter det nye tingsted, indtil det helt gled ud ved oprettelsen af Gørding herred i det 13 århundrede. Da kom herredsgrænsen som naturligt fulgte skellet mellem Holsted sogn i øst og Åstrup - Vejrup i vest. Det var denne særstatus som herredsgrænse for to herreder og tre sogne der i 1933 fik bestyrelsen for Bjøvlund plantage på formanden Konditor Grundahl, fra Holsted initiativ til i samarbejde med Holsted, Åstrup og Vejrup sogne til at rejse en skelsten på højen. |
|
Kunstneren Hansen Jacobsen leverede stenen, huggede stednavnene ind og rejste den. Søndag den 28 juli 1933 blev stenen afsløret ved en festlighed som samlede ca, 300 mennesker. Stenen blev afsløret og overdraget til bestyrelsen for Bjøvlund plantage af Landbrugskandidat Iversen, Vejrup og bad dem værne om den i kommende tider. Der var flere talere ved indvielsen, blandt andet historikeren Søren Alkjærsig, Vejen som havde flere historien om tingsteder, en enkelt "om herredsfogeden der slog en baglæns saltomortale ", vil jeg gentage her:
En søndag blev to koner uenige om pladserne i kirken og den der til sidst måtte give tabt, satte sig bag ved den anden og tog hævn under prædiken, ved at sidde og overgrise fjendens kjole med sine skidne træsko. Da de kom udenfor blev hun udskældt for "en beskidt so". Sagen gav anledning til en regulær tingsag der forløb meget uroligt, resultatet var tre døde og elleve sårede. Herredsfogeden reddede sig ved at slå en baglæns saltomortale ned fra tingstedet og tog flugten.
|
 Til tingets udstyr hørte også et rettersted med galge og et sted hvor man brændte troldfolk og hekse, samt i alt i nyere tid en skampæl, som i det 17 århundrede blandt andet var straffemiddel for usædelighed. Kvinder, der tre gange havde fået børn udenfor ægteskab skulle uden nåde "kagstryges", d.v.s. at de blev bundet til pælen og pisket. I 1641 blev der opsat skampæle med halsjern ved tingstederne i Skads, Gørding, Malt og Vester herreder, og de blev taget i brug med det samme. Også blokken blev rejst på tingstedene, når nogen skulle halshugges, eller også hængte man forbryderne i en galge. Et sådant rettersted findes også her; ca. 1 km sydøst for Malthøj finder man "Galgehøj". Man havde ikke fængsler ved tingstedene i gamle dage. Efter "Jyske Lov" straffede man med bøder, fredløshed og døden. Der knytter sig også nogle historier til denne høj, bl. a. skulle være en mand begravet ved højen. Desuden fortælles at der boede en mand der blev kaldt "Plyndre Hans" i en jordhule gravet ned i højen med en høj skorsten overnud. Nis Peter Nissen der boede nede i Bjøvlund kom engang på skorstenssyn til omtalte høj, der var besøg af nogle landstrygere, de havde øjensynlig haft brændevin med, så der var desværre ingen der var i stand til at hjælpe omtalte synsmand med skorstenen, så han måtte selv plukke lyng til at rense skorstenen med, det kunne jo være meget farlig med en brand på heden hvis den bredte sig. |