Birketing

Artikel fra Lokalårbogen 1998 af Jørgen Hvitved, Hunderup
Da jeg i 1986 skrev en artikel til Lokal-Årbogen om "Fælles Lergrav i Hunderup" var en for mig ny oplysning, at der indtil midten af 1800-tallet har gået en vej fra Darum Mark udmundende i Kjærgårdvej overfor nr. 27A. Dette hus bærer navnet "Tinghuset", og ikke langt derfra - nr. 50B ligger "Tinghusgaard". Området må derfor med stor sandsynlighed fra gammel tid have noget med "ting" (thing) at gøre.

I efteråret 1997 blev alle elmetræer i "Fælles Lergrav" ud mod Kjærgårdvej fældet - de havde fået elmesyge. Mange forbipasserende fik pludselig udsyn til en lille plet natur, som de knap vidste eksisterede. Et udvalg under Landsbyudvalget i Hunderup - Forskønnelsesudvalget kom med en idé, at området kunne benyttes til opstilling af træskulpturer. Der blev snart enighed om, at temaet for trækunsten skulle være tingsted-lignende, altså skulpturer med forskellige attituder rundt om en bålplads.

I ældre tid var det benævnelsen for en folkeforsamling, på hvilket beboerne af et større eller mindre område kom sammen for at rådslå, vedtage nye love, afsige domme m.m. i henhold til de dem tilkommende rettigheder. Indtil det 17. årh. afholdtes ting under åben himmel og her var anbragt nogle store sten i en kreds. På stenene kunne der være tingstokke (planker) til at sidde på.

Et "birk" er en benævnelse for en jurisdiktion (domsmyndighed, retskreds). Beboerne havde deres egen dommer, som ikke hørte under det større "herredsting", og tildels havde deres egne love. Det var først og fremmest købstæderne, der opnåede sådanne rettigheder, men enkelte distrikter på landet havde dem også. Birkedommeren blev oftest udnævnt af Kongen, og denne institution fungerede indtil Grundloven 1849, hvorefter kun eksaminerede personer kunne beskikkes. Det var ikke ualmindeligt, at samme mand var dommer i flere birker.

Navnet "Hunderup Birk" støder man første gang på i Den kongelige Diploma (skrivelse), dateret Kjøbenhavns Slot, 9 juli 1559. Følgende citerer jeg fra Einar Jensens bog: Kjærgaard (1986):
Niels Lange var den mægtigste mand af samtlige Kjærgaards ejere. Han var rigsråd og i hofkredse en højt anskrevet mand. Ved Kong Frederik d. andens kroning 1559 fik han ridderslag og samtidig blev der ham givet, som en særlig benådning, birkerettighed til Kjærgaard af et sådant indhold:- "at alt, hvad Gods, som Kjærgaards ejere enten haver eller faar i Vilslev Sogn og By, samt Hunderup og Darum Sogne, skal høre under samme Birk - Hunderup Birk kaldet - til evig tid, som belønning for den Troskab og Tjeneste, han Kongen og Riget har bevist.

Dette birketing varede ikke til evig tid, men dog sålænge Kjærgaard bestod som Hovedgaard. I den tid, den ejedes af slægterne Lange og Krag, havde den birkeretten og retten til at ansætte birkedommere, men da oberst Friderich Gersdorf ved giftermål blev ejer af godset, måtte han søge om bevilling til at nyde birkerettighederne, hvilket blev ham givet den 2 april 1687, men herefter får birkedommernes ansættelse kongelig stadfæstelse.

Birket blev henlagt under Riberhus Birk den 2 december 1791, men adskilles igen derfra den 7 juli 1812 og henlægges under Gørding Malt herreder. Tinghuset stod sydligst i Hunderup by, ca. 1 kilometer nord for Kjærgård. Det var opført af Munkesten. - Et hus, der ligger på dets plads, bærer endnu navnet "Thinghuset".