Landevejen gik indtil 1938 igennem Endrup, lige forbi vandmøllen, hvor der var en bro og dæmning over Sneum å. Hovedvej A1 går nu et stykke syd for møllen, lige tæt forbi Endrupholms hovedbygning.
Den gamle mølle blev anlagt samtidig med, at herregården Endrupholm i 1580 blev bygget. Det var almindeligt dengang, at hvor der anlagdes og opførtes en herregård, blev der samtidigt anlagt og bygget en vandmølle - herregårdene blev derfor bygget hvor der fandtes et vandløb som kunne dæmmes op. vejen dannede en dæmning over åen, og her var der i sin tid to broer, den ene ved møllen, den anden lidt længere mod øst. Ved begge broer var der stemmeværk med skodder, så vandets løb kunne kontrolleres. Skodderne blev trukket op når der var større vandmængder end vandhjulet kunne udnytte.
Den oprindelige mølle har ikke været bygget særligt solidt, for allerede i 1663 omtales møllen som meget brøstfældig. Møllen beskrives med et vandhjul, der var syv alen i diameter og havde to kværne i dårlig forfatning, og føjes der til: I vintertiden går hjulet undertiden i stå på grund af for meget bagvand, og om sommeren er der undertiden for lidt vand, så mølleriet af den grund må ligge stille. Møllen må dog senere være blevet genopbygget, for allerede i 1686 omtales møllen sammen med herregården som værende i god stand.
I 1796 får møllen bevilling på at kræve bropenge af vejfarende som ville passere broerne, og i 1829 averteredes møllen tilsalg. Bekendtgørelsen lød: Møllen har tilstrækkeligt vand - har en rugkværn, en maltkværn og to pillekværne og værket drives af to vandhjul. Med møllen følger endvidere to stykker dæmmejord. Ligeledes følger med møllen to broer med rettigheder til deraf at kræve bropenge.
Møllen havde dengang en meget stor omegn at male for. F. eks. kørte mange fra Jerne sogn med deres korn til Endrupholm mølle. I 1871 fik møllen krobevilling, og i 1927 nedbrødes det gamle møllehjul, der var seks meter højt. Hjulet erstattedes af en turbine, men mere og mere gik møllen over til korn- og foderstofhandel.
Om Endrup Mølle
Artikel fra Lokalårbogen 1999 af Ulla og Søren Ibsen
Der må i tidens løb have været mange forskellige til at drive møllen. I Vester Nykirke er der en mindetavle hvorpå der bl. a. står: Hans Tranbjerg fød i Faaborg aar 1727 død aar 1791 og Birgitte Toft fød i Siig aar 1717 og død aar 1797 begge boede i Endrupholms Mølle og vare i Ægteskab i 39 aar.
Det fremgår af et gammelt skøde angående jord der grænser op til mølledammen, at man har villet beskytte den mod forurening. I skødet står der:
Læst i Skads Herreds Ret d. 8. Juli 1951 og protokolleret Folie 646 Anm. følgende Skøde, der er læst Dags Dato har fået følgende Paategning. Naar Afhændelsen fra Endrupholm, under hvilket Gaardens Tilliggender har hørt, er der bemærket at Ejeren ikke maa befatte sig med Jagt, Fiskeri i Aaen eller Sivskæring i Mølledammen ved Endrupholms Mølle hvorved det er forbeholdt Møllens ejer. Der maa ikke fyldes i Mølledammen eller fiskes i Mølledammen. Foruden den nævnte Aftægt følger Gaardens Paragraf 638. Læst 18. Juli 1843.
I 1900 forpagtede N. K. Jensen møllen af den daværende ejer, møller Gram. Forpagtningskontragt, 1. marts 1900: Underskrevne Møller N. K. Jensen, der ifølge en mellem mig og Mølleejer Gram af Endrup oprettet Kontrakt, har forpagtet Endrup Mølle for et tidsrum af 15 Aar fra 1. Marts 1900, altsaa indtil 1. Marts 1915 med Ret til fremleje, bortforpagter herved fra 1. November d. aa. og frem til nævnte Forpagtningstids udløb til Møllersvend Jens Lauridsen af Endrup, nævnte Endrup Mølle paa følgende vilkaar:
Der var ni punkter i forpagtningskontrakten med diverse forpligtelser, bl. a.:
Under Forpagtningen henhører Møllen med alle dens Maskiner, staaende og løbende Redskaber m. v. samt den til Møllen hørende Vandkraft med tilhørende Vandhjul og de til Sluseværket hørende Skytter og Poster ect.
Jensen er pligtig til at yde Lauridsen fri Kost og Logi, saavel som til at koste en Medarbejder de seks Måneder af Aaret, hvorhos han også maa beværte Møllegæsterne.
Lauridsen skal lade al sin Kørsel vedrørende Møllens Forretninger besørge af Jensen, der er pligtig til at udføre dette imod en Betaling af 25 Øre i Kørselspenge for hver 200 Pund fragtet fra Bramming til Møllen, og 40 Øre for hver 200 Pund fragtet fra Esbjerg til Møllen.
Der var travlhed ved møllen. her var både kro og købmand, så mange havde ærinde hertil. man har nok spændt hestene fra, mens kornet blev malet, og fået en kop kaffe eller andet på kroen. Sønnen, Chr. (Kedde) Lauridsen, som nu bor i Vibæk, husker godt tiden på møllen.
Han fortæller herom: Der var meget at se til. Ud over arbejdet på møllen og kroen, modtog man også slagterisvin. bønderne afleverede disse tirsdag om morgenen, og de blev samlet i en sti i kørestalden. herfra blev de kørt til Esbjerg slagteri. Der kunne være ca. 20 svin på en fladbundet vogn, og ofte måtter der en ekstra vogn med. Grisene blev vejet og afregnet med det samme. landmændene måtte ofte have forskud. I Esbjerg blev vognene så fyldt op med kraftfoder.
Ud over dette var der fiskeri i åen ved sluserne, hvor man i ruser fangede ørreder, laks og ål. Dog måtte der hos købmand Ullerichs i Bramming. Han sendte dem med toget til København. Jens Lauridsen havde møllen indtil 1923.
Den sidste ejer af møllen var Laurids Kudsk, der overtog den i 1923. Der var nu både korn- og foderstofhandel. Kudsk solgte virksomheden i 1949. Der blev derefter oprette et dambrug til opdræt af ørreder, og dermed er Endrup mølles historie slut.