Stenen i anlægget

I vinteren 1933 - 34 placeredes den kendte sten (talerstol) i Bramming Lystanlæg. Hos Ugeavisen har man fået flere spørgsmål angående "Den store Sten", og i det følgende vil arkivleder O. Bak fra Bramming Byhistoriske Arkiv redegøre for stenens historie. Også på arkivet har man nemlig oplevet stor interesse for sagens rette sammenhæng.

Kulturdagenes Stensymposium og Ingrid Jensens fotomontage af sten og skulpturer i Bramming Kommune har tilsyneladende pludselig skabt megen interesse om den store sten i Bramming Lystanlæg. Den er blevet kaldt "talerstolen", og er også blevet brugt som sådan. I hvert fald er der i løbet kort tid fra flere - hinanden uafhængige spørgere - indgået henvendelser til Bramming Byhistoriske Arkiv, oplyser arkivleder Olaf Bak til Ugeavisen. Man har ønsket at få oplysninger om findested, vægt, tidspunkt for stenens indvielse samt navne på nogle af dem, der var med til at bjerge den tunge sten og transportere den til Bramming. Hvordan selve idéen om at få denne kæmpe anbragt i anlægget er opstået, vides desværre ikke i dag. Primus motor i hele foretagenet var imidlertid afdøde A. M. Sørensen, Nørregade. Han hørte i hvert fald stenen omtalt i sommeren 1933, og sammen med nu afdøde el-installatør P. Pedersen, Bramming tog han til Omme for at bese den store sten. Den 18 tons tunge sten lå i et område kaldet, Omme Enge, på et areal tilhørende gårdejer Chr. Chistensen, Omme. Man fik en aftale i stand med ejeren, der vist nok fik 50 kroner for stenen, som man i vinteren 1933 med meget store vanskeligheder fik frilagt - og i begyndelsen af 1934 under om muligt endnu større bryderier fik transporteret til Bramming. Arkivalier i arkivet siger, 200 personer på én eller anden måde på et eller andet tidspunkt den vinter var engageret i opgaven - alle på frivillig basis. I arkivalierne er der angivet navne på følgende, som var med i selve arbejdet, med frilæggelse, ved transport eller leverede (udlånte) remedier hertil, såsom taljer, sveller, jernbaneskinner, bjælker eller blokvogn. Navnene er: Hans Christensen, Hagen Nielsen, N. Bossen, Karl Nielsen, Niels Christensen, Martin Lorentzen, Hans Bendiksen, Chr. Sørensen, Magnus Johansen, Peder Ortved, Aage Jensen, J.C. Jepsen Kranker, Johs. Hansen, Axel Skaarup, Niels Ortved, Jørgen Thøstesen, Rikard Svendsen, Chr. Thomsen, Carl E. Thomsen, Eigil Bendtzen, Karl Mortensen, Niels R. Lauridsen, Chr. Hessellund, Jens Jensen, Tonnes Tonnesen, Thorsens Trælasthandel, Mads Madsen, Brugsforeningen, S. Ullerichs, Peder Høeberg, K. S. Kristensen og Jørgen Simonsen (de 6 sidstnævnte leverede lastvogne til trækkraft.) Efter mange besværligheder havnede stenen i Bramming, hvor forstander Dam, Efterskolen, stillede med 150 elever, der skulle være med til at skubbe eller trække den tunge last gennem byen. Og under amtsvejassistent J. P. Jensens ledelse fik man lodset stenen ind i Lystanlægget nær dens endelige placering. Men det var vinter, og først i marts måned blev det vejr til, at man kunne støbe fundamentet og de underliggende støttesten kunne sættes på plads. Ved en sidste anstrengelse en forårsdag, fik man på sveller og jernbaneskinner som var indsmurt i olie - og ved hjælp af digre taljer - de 18 tons flyttet de sidste meter. "En halv tomme ved hvert ryk i taljerne" siger kilderne. Hele søndagen gik og aftenen med, så man måtte til slut arbejde i lys fra et par biler.

Stenen blev indviet ved en storstilet folkefest med mange deltagere søndag den 17 Juni 1934. Og ved den efterfølgende midsommerfest (24 Juni.) samme år samledes ca. 2000 mennesker, og man havde forfatteren Salomon Frifelt, ølgod, som festtaler. Forhenværende smedemester, Viggo Sørensen, var 13 år, da "Den store sten" i Lystanlægget blev transporteret til byen fra Omme via Korskroen under stor ståhej i vinteren 1933-34. Det meste af byen var med som øjenvidner, fortæller han. Han har som minde et maleri af Jørgen Dinnesen, som viser hele sceneriet. Viggos far fyldte 50 år i 1934, og i den anledning forærede Dinnesen ham billedet, som han havde malet under processen. Ugeavisen for Bramming og omegn bragte for nylig en artikel af Olaf Bak fra Byhistorisk arkiv om Bramming stenen. "Jeg husker tydeligst, da min fætter løb fortvivlet efter transporten ned ad ålbæk banke. Hans opgave var at bremse stenen, når det gik nedad, og pludselig fik han virkelig travlt ved skruen" griner Viggo Sørensen. Der var i alt 3 lastbiler, der trak den 18 tons tunge sten på en temmelig kraftig blokvogn. "Det var min far, Anton Markus Sørensen, der havde bestilt den i Esbjerg, men den første, de sendte, var for klejn og skrøbelig til den store sten", fortsætter Viggo Sørensen, der som 13 årig naturligvis var meget optaget af projektet.

I dag ville man bruge en kran der kunne klare vægten, men i 1933 var det "rugbrøds-motoren" der skulle klare strabadserne. Situationen ved ålbæk var lidt dramatisk. Stenen og blokvognen var ved at løbe løbsk, og skruebremsen, betjent af Viggos fætter, havde svært ved at stoppe læsset. I 1933 havde Sneum å et andet forløb - tættere ved ålbæk, forklarer Viggo Sørensen, men faldet ned mod åen var ikke mindre. Da kortegen, med politi i spidsen og vejassistent Jensen stående som dirigent øverst, nåede bygrænsen, i Bramming, var det meningen, at det sidste stykke vej inde i byen skulle tilbagelægges med trækkraft fra elever fra efterskolen i Skolegade. Forstander Dam havde lovet, at eleverne skulle komme og trække stenen på plads. Det gik også fint helt frem til porten ved indgangen til Lystanlægget på Plantagevej. Men ganske få meter inde på stien sad blokvognen uhjælpeligt fast i mudderet. Der var intet at gøre, de mange elever kunne ikke rokke den ud af stedet. Man arbejdede i et par dage med store donkrafte, men det hele sank længere og længere ned i mudderet. Efter et par dage lykkedes det dog at komme videre, og resten af vejen frem til græsplænen midt i Lystanlægget, måtte man hele tiden lægge sveller foran. Bogtrykker P.O. Poulsen, kunstmaler skov og Viggo Sørensens far skrev i fællesskab et dokument på en pergamentrulle, som blev lagt i jorden under stenen. Her ligger den endnu, men ingen ved tilsyneladende hvad der står i dokumentet siger Viggo Sørensen. Ingen tog kopier dengang - som man gør med alt i dag. I øvrigt skulle bærestenene under den store "kæmpe" symbolisere urtid, oldtid, nutid, fremtid og evighed. På dette tidspunkt var der også et flot springvand i Lystanlægget, fortæller Viggo Sørensen. Kunstmaler skov havde lavet en meget flot figur i midten af fontænen, og rundt denne havde fire andre personer fra byen lavet hoveder, hvorfra der også sprinklede vand ud i en flot bue. Viggo Sørensen mener, de fire personer var maler Jensen, smedemester Sørensen, barber Pultz og bogtrykker Poulsen. Desværre blev der udøvet hærværk mod dette flotte springvand. Det blev delvist ødelagt, og Viggos far tog sin egen figur med hjem i haven og anbragte den i haven. "Der var desværre også hærværk dengang" slutter Viggo Sørensen.