Vester Nykirke

- af Grete Knudtzen, Gummesmark

Vester Nykirke sogn er nævnt første gang omkring 1290, og selve kirken omkring 1350. Frem til 1859 var Vester Nykirke sogn hovedsogn til Fåborg, hvorefter det blev anneks til Grimstrup. Fra 1978 har Vester Nykirke Kirke delt præst med Vejrup sogn.

Vester Nykirke Kirke ligger meget smukt i den trekant, der dannes af vejene: Krovej (tidligere Ålbæk Møllevej), Nykirkevej og Størsbølvej. Fra den nye motorvej ser man kirkens sydlige facade med diget og indgangsportalen foran. Der ligger kun kirketjenerboligen i nærheden af kirken, hvilket er usædvanligt, da der omkring de fleste kirker er opstået en større eller mindre bebyggelse.

Når man kommer til kirken og går ind gennem den sydlige indgang, lægger man mærke til en række stynede lindetræer, der omtrent danner en allé fra den østlige indgang og over mod vest. Der har tidligere været en indgang mod vest, "ligporten". Denne indgang blev i 1918 flyttet til sin nuværende plads, dvs. de to hvidkalkede piller blev taget ned og opsat igen i det sydlige dige.

I lindealléen er der suppleret med stynede seljerøn, ligesom der også er en allé af seljerøn fra den sydlige indgang og op til kirken. På kirkegården er der nord for kirken nogle gamle grave med jernkors på. Der er 3 kors, alle sat over medlemmer af familien Teilmann fra Endrupholm, nemlig Else Teilmann (1780 - 1826), Tøger Teilmann (1776 - 1827) og Christian Teilmann (død ½ år gammel i 1817). Vester Nykirke Kirke hørte fra 1688 og indtil ca. 1860 til herregården Endrupholm. Korsene hører til de ældste støbejernsgravminder i amtet.

Selve kirken består af tårn, skib, kor og våbenhus. Tårnet, der er hvidkalket, er bygget for ca. 300 år siden, mens våbenhuset af røde sten kun er godt 200 år gammelt. Skibet og koret er ældst og bygget af kampesten ligesom størsteparten af de 1771 kirker, der blev bygget i Danmark i årene fra 1075 til 1250.

Byggematerialet blev fundet på markerne. Stenene var aflejret af isen, da den trak sig tilbage mange tusind år tidligere. Nogle steder i landet blev de rå marksten tilhugget til kvadersten, således også i Vester Nykirke.

Hvis man går en tur rundt om kirken, kan man se, at der i sydsiden er 3 ens ret store vinduer, mens der i nordsiden kun er 2 store vinduer og desuden 3 små vinduer, hvoraf 1 er muret til. Det er tydeligt, at de små nordvinduer er ældst, faktisk mener man, at de er fra kirkens opførelsestidspunkt. Måske har der i alt været 6 vinduer fra begyndelsen, men der er så lavet flere, og nogle er gjort større for at skaffe mere lys ind. I korets østgavl er der et ovalt vindue. Antal vinduer og vinduernes udseende er helt almindeligt for en landsbykirke fra den tid. Vinduerne ender foroven i en rund bue, hvilket er karakteristisk for den romanske stilart, også kaldet "rundbuestil". Den senere gotiske stil har spidse buer.

De gamle landsbykirker havde to indgangsdøre, en norddør til kvinderne og en syddør til mændene. Under gudstjenesten sad menigheden også fordelt efter køn, kvinderne mod nord og mændene mod syd. I Vester Nykirke Kirke har man som de fleste andre steder sløjfet den ene dør, nemlig norddøren. Udvendig kan man stadig se, hvor den var. Ved tilmuringen af døren er der bl.a. brugt nogle krumme granitkvadre, der oprindelig må have siddet i korbuen. Syddøren er på et eller andet tidspunkt blevet udvidet og forsynet med et våbenhus.

Våbenhusene blev, som ordet siger, brugt til at lægge våben fra sig i, idet man ikke bragte våben ind i en kirke. Det første våbenhus er i slutningen af 1700 tallet erstattet med det nuværende våbenhus. Det blev bygget af Tøger Reenberg Teilmann fra Endrupholm. Han var ejer af kirken fra 1749 til 1788. Der er i våbenhusets gavl enkelte sten med mærket TRT for Tøger Reenberg Teilmann, SAG for hans anden hustru Sofie Amalie Gersdorf. Over døren ind til våbenhuset er der et solur med indskriften "Anno 1759". Det har altså formodentligt siddet i det tidligere våbenhus.

Tøger Teilmann sørgede ikke kun for at ombygge våbenhuset. Han lod også kirken male og fik lavet de 5 nuværende, større vinduesåbninger i skib og kor, og som det fremgår af årstallet øverst på tårnets vestside blev det i 1764 ombygget og forsynet med det nuværende spir. Vinduerne var med trærammer og almindeligt glas. Først i 1948 - 50 blev de nuværende blyindfattede ruder indsat. En inskription i et af de sydlige vinduer fortæller, at Ingeborg og P. Nørgaard Jensen, Vong har bekostet ruderne. Den seneste restaurering er udført i 1982 - 84. Ved denne blev bl. a. tårnets vestparti skalmuret, og noget af korets mur blev sat om. Nogle bjælker blev udskiftet, og inventaret blev malet.

Kirkens inventar bærer præg af det tætte tilhørsforhold til Endrupholm. Således er altertavlen og prædikestolen anskaffet af Jørgen Krag og Anna Vind fra Endrupholm i midten af 1600 -tallet. Begge dele er restaureret og overmalet flere gange siden, senest ved sidste restaurering af kirken i 1984. I øvrigt findes der på Nationalmuseet et yderst sjældent alterretabel fra Vester Nykirke. Det består af 3 stykker træ: 2 sidestolper på over 2 meter og et tværstykke på ca. 1½ meter. Man forestiller sig, at der har stået et alterbord mellem sidestolperne, og at der måske har været fastgjort et krucifiks oven på tværstykket. Krucifikset har så stået lige ud for korets ovale østvindue. Det må have set smukt ud med østsolen lige ind over alteret ved formiddagsgudtjenester.

Retablet stammer fra 1200-tallet og har været anvendt som støtte bag det nuværende alter indtil 1904. På det tidspunkt skulle der skaffes plads til en servante bag alteret, og derfor blev retabelstolperne taget ned og lagt udenfor. De var ved at rådne væk, men heldigvis blev de fundet frem og overført til Nationalmuseet i 1905.

Udover på altertavle og prædikestol, har ejerne af Endrupholm også sat deres præg på stolestaderne. Der er flere herskabsstole med låger for og dobbelte stolesæder, så nogle kirkegængere kommer til at sidde med ryggen til alteret. Låger og stolegavle er smukt udskåret med figurer, våbenskjold og inskriptioner. Det var i øvrigt sådan, at indtil 1862 havde mandsstolene mod syd en simpel ryglægte, mens kvindestolene slet intet ryglæn havde. I 1862 fik kvindestolene fyldingsryglæn og nogle år senere også mandsstolene.

Vester Nykirke Kirkes orgel stammer fra 1969. Det afløste et orgel fra 1905, der igen afløste et fra omkring 1882. Dette orgel blev foræret til kirken af en læge, Enevold Pedersen, også kaldet doktor Ilsted, der boede i Vong og var kendt som et særpræget menneske. Kirkerummet præges af flere epitafier eller mindetavler, bl. a. over Tøger Reenberg Teilmann og hans hustruer: Margrete Benzon og Sofie Amalie Gersdorf fra Endrupholm. Der hænger også nogle kisteplader på væggene i kirken. Kistepladerne stammer fra kister hensat i en gravkrypt under koret. Nedgangen findes under korbuen, men den blev muret til i 1860. Siden har der været åbnet ned til krypten 2 gange, nemlig i 1948 og i 1983.

I kirken har der stået en gravsøjle, egentligt et kirkegårdsmonument, som altså har været anbragt inde i kirken. Søjle og fod har i alt en højde på 175 cm og kan nu ses på Varde Museum. Indskriften på søjlener fortæller bl. a.:

"Tøger de Teilmann, herre til Endrupholm, hvor han var født 23 maj 1776, og hvor han døde 27. Okt. 1827, samt hans hustru Else Teilmann *22 juni 1780 i Tarm Mølle, †17. Maj 1826 på Endrupholm. Deres 23-årige ægteskab blev velsignet med 9 børn, af hvilke en søn alt i sin tidlige barndom var forudgangen."

Det er altså samme Tøger Teilmann og hustru, som jernkorsene på kirkegården er sat over.

Vester Nykirke Kirke har ikke kun en smuk beliggenhed. Det er også en smuk kirke, der absolut fortjener et besøg. Da kirken står åben fra solopgang til solnedgang, er det muligt for alle selv at komme og kigge nærmere på den.