Byjubilæets hovedperson

Når et bysamfund passerer et rundt - eller halvrundt - tal, kan det måske være svært at udpege en slags "hovedperson", men for Brammings vedkommende, der i år passerer de 125 år, er det ikke så vanskeligt. Det må være stationen.

Stationen med dens jernarme strækker sig ud i alle 4 verdenshjørner - og det var netop det med stationen og den bane, det hele begyndte, da trafikken gik i gang den 3 oktober 1874. Da den blev anlagt, var det på en plet (overvejende) jysk hede, hvor dens eneste nabo var den gamle stråtækte Kikkenborg Krogård. Men ret snart skød der huse op. Byen var begyndt, og den blev et jernbaneknudepunkt, et skiftested, efterhånden som sidebanerne kom til. Sydbanen mod Ribe i 1875, nordbanen til Grindsted i 1916 - og så var der forbindelse ud mod alle fire verdenshjørner. Trafikken på banerne voksede støt, og den fik et sådant omfang, at man måtte skride til anlæggelse af perrontunnelen, hvilket skete i 1916, og i årene umiddelbart efter udvidedes spor eller stationensterrænet ganske væsentligt, samtidig med, at Viadukten blev anlagt. Hermed var det slut med overkørselen mellem Storegade og Ribevej. Men her i jubilæumsåret er glansen gået af Sct. Gertrud. Trafikken på Grindstedbanen blev indstillet i 1971. Spor 1 forsvandt i 1972 og arealet er nu kørebane for diversen biler. Senere forsvandt også de karakteristiske togsignaler i begge ender af stationsterrænet, og vandkranerne er væk. Kommandoposten, hvor fra det hele styredes - og som blev lagt i ruiner ved sabotage i 1944 - er ganske og aldeles tom nu. Det hele styres fra Esbjerg. Selv stemmen i perronhøjtalerne kommer fra et kontor i vor naboby mod vest. Men der kører forsat tog - mange tog - forbi den 125 årrige jubilar, som ikke længere huser en stationsforstander. Et mørkt kapitel i jubilarens nære omgivelser var den tragiske togulykke, lørdag den 26 juli 1913 ca. klokken 16, da toget "Englands Ekspressen" kørte af sporet omtrent ud for Landbrugskontoret. I alt 15 personer omkom, heriblandt den kendte socialdemokratiske politiker Peter Sabroe. Ulykken gjorde byens navn kendt over det ganske land.